Små partier kan føre billig valgkamp online

Hvis man ønsker at føre valgkamp med annoncer i de trykte aviser, annoncer på avisernes online portaler og på andre online medier, trykke og udsende brochurer, få udarbejdet og sendt radio/tv-spots, lave målrettet PR-arbejde for at blive interviewet og nævnt i aviser, radio og TV, ja så koster det kassen at føre valgkamp og det er der mange af de små partier, de enkelte partiers lokalforeninger eller de enkelte kandidater, der ikke har råd til.

Men der er i dag alligevel muligheder for at føre en god og massiv valgkamp online til meget små penge, og her er nogle af de mange muligheder

  • Blive Borgerjournalist på JV.dk (Gratis)
  • Oprette en hjemmeside baseret på et af de mange gratis hjemmesidesystemer, eksempelvis WordPress, så skal man kun betale for retten til et navn til hjemmesiden og til det webhotel, hvor hjemmesiden skal køre (Kan gøres for under kr. 500,- om året)
  • Oprette en Facebook konto og tilknytte en Facebook side (Gratis)
  • Optage valg-videoer ved at låne godt kamera af familie eller venner, redigere dem med gratis software og lægge dem på YouTube. Disse videoer kan bagefter vises på eksempelvis hjemmesiden eller på Facebook (Gratis)
  • Optage arrangementer på live-video via en online tjeneste, der hedder Bambuser.com (minder om Facebook). Her er der kun krav om et billigt webkamera, en billig mikrofon, at kunne låne en bærbar PC og adgang til en Internetforbindelse. (Kan gøres for en engangsinvestering på ca. 1.000,- )

Fordelen ved den type valgkamp er ikke kun, at man kan føre en billig valgkamp online, den giver også vælgerne mulighed for at deltage i debatten. På hjemmesiden kan man skrive kommentarer under hvert eneste indlæg, deltage i debatten og dermed komme til orde. Vælgere kan ligeledes skrive kommentarer til det man skriver på Facebook. Så det er ikke kun en envejs-kommunikation fra et parti til vælgermassen via annoncer i aviser, radio og TV, vælgerne har her mulighed for at respondere og skabe debat.

Liberal Alliance i Esbjerg har i starten af 2011 oprettet en ny engageret lokalforening, og vi står i den situation at vi som lokalforening ikke har penge til dyre annoncer i aviserne etc. Men lidt teknisk snilde og et stort engagement fra medlemmerne, gør, at vi alligevel kan føre en god og solid valgkamp for vores lokale kandidater, herunder vores spidskandidat Mette Bock, over en bred front online via hjemmeside, YouTube, Facebook m.v.

Det gjorde vi eksempelvis den 23. maj og igen den. 30. maj i 2011, hvor Liberal Alliance i Esbjerg afholdt deres første valgmøder, hvor alle partierne, der opstiller i Sydvestjylland, var inviteret med. Valgmøderne blev afholdt på Esbjerg Hovedbibliotek.

Her havde vi forinden købt et billigt, men godt, HD-webkamera til ca. kr. 600,-, et langt USB kabel til webkameraet til ca. kr. 100, og et par bordmikrofoner til ca. kr. 300, en engangsinvestering på ca. kr. 1.000,-

En af medlemmerne lå inde med et kamerastativ, som webkameraet kunne skrues fast på, en anden medbragte sin bærbare PC og Hovedbiblioteket i Esbjerg har en god trådløs Internetforbindelse.

Når de politiske debatter startede, så begyndte vi at sende dem live via Bambuser.com, det betød at folk, der gerne ville overvære debatten, men som ikke havde mulighed for at møde op personligt, kunne se og høre debatten – hjemmefra – bare de havde en computer og en Internetforbindelse. Udover at udsende debatten live, så gør Bambuser.com tjensten endvidere det, at udsendelsen optages og bagefter kan ses eller genses så tit man ønsker.

Ved vores første valgmøde var der ca. 22 der dukkede, men der var 43 der så dele eller hele debatten live hjemmefra, så teknikken medførte, at der var 65 personer til valgmøde og ikke “kun” 22. Efterfølgende har der endvidere i skrivende stund været 225 personer inde og se den optagede video af debatten via lokalforeningens hjemmeside.

Grosen Friis, Liberal Alliance i Esbjerg


Artiklen er også udgivet på JV.dk borgerjournalist service AOS.dk: Billig valgkamp online

Dette indlæg blev udgivet i Foreningen, Lokal-politik, Politik, Valg og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>